dansk designer outofmyhand

Out Of My Hand

Mit navn er Sarah Boddum og jeg er designeren bag mærket Out Of My Hand. Dette er ikke rigtig en webshop, men mere en digital præsentation (læs mere under outofmyhand.dk).

Navnet er et citat fra to af mine yndlingssange (Right Out of My Her Hand, Nick Cave og Swarming af Efterklang) og jeg kunne godt lide at det dels favner at alt jeg laver, er lavet af mine egne to hænder - jeg laver alt fra bunden. Dels at ideen om at blive selvstændig har altid virket skræmmende på mig, så ideen var at lade det være Ude Af Mine Hænder og bare bevæge mig med, hvis det giver mening.

På den måde har det bevæget sig fra min og en venindes egen butik, til hjemmekontor og deltidsjob til hvor jeg er i dag - som studiejob mens jeg uddanner mig til multimediedesigner. Så på mange måder en step nedad, men mine designs har haft godt af at jeg kun syr det bedste og ikke presser mig selv. Så for nu er det en god ting, tror jeg.

Hvis jeg skal beskrive mit tøj, vil jeg sige at det er meget inspireret af men’s wear - jeg laver tit ret 'boksede' forme og andrig kropsnært. Men plastret til i feminine detaljer. For tiden elsker jeg sløjfer og bånd, så det finder du på næsten alle styles. Og så vil du kun finde sort som en kontrastfarve, aldrig som den dominerende. Jeg elsker farver!

Jeg har ingen businessplan og jeg har ingen grønne ambitioner - men mit tøj er så bæredygtigt, det næsten kan lade sig gøre. Næsten alle materialer er fundet i genbrugsbutikker, doneret af private eller upcyclet på den ene eller anden måde. Derfor er de fleste styles helt unikke, selvom mønstret bliver genbrugt flere gange. For mig giver det en meget sjovere proces at skifte stof, hver gang jeg syr ‘det samme’ og jeg håber du kan lide det!

Hvis du vil vide mere om noget som helst, står der meget mere om mit koncept på de andre sider og ellers skriv til mig. Alt er kærkomment!

Tak fordi du kigger - jeg håber du kan lide hvad du ser.


//Sarah